Velkommen som censor på Århus Statsgymnasium.
Skolen er vært ved formiddagskaffe kl. 10 og frokost kl. 12, eller som det passer med eksamensplanen.
Om censorhvervet
Som censor har du en vigtig opgave i at påse, at eksamen afvikles i overensstemmelse med fagets mål og de øvrige krav til eksamen samt sikre en ensartet og pålidelig bedømmelse af elevens faglige præstation. Du kan læse mere om censorhvervet her: Opgaver som bedømmer ved mundtlige prøver
Undervisningsbeskrivelser og rækkefølgelister
Vedlagt dit censorbrev, kan du se hvilke prøvehold vi har registreret at du skal være censor på. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem disse og det du har fået besked på fra din egen skole, skal du kontakte din skoles eksamensplanlægger.
Skolens studieadministrative system understøtter ikke et censorlogin. Derfor fremsendes undervisningsbeskrivelser og rækkefølgelister sammen med dit censorbrev. Der kan komme ændringer til rækkefølgelisten frem til prøvedagen. Du vil få udleveret en ny rækkefølgeliste ved ankomst til skolen.
Sådan kommer du til Århus Statsgymnasium
I bus til Århus Statsgymnasium
Fra Banegårdspladsen kan man tage bus nummer 3a, 19, 111,112,114, og 116 for at komme til Århus Statsgymnasium. Stå af ved Frydenlund Centeret og gå ned ad Fenrisvej.
Busplaner findes her.
I bil til Århus Statsgymnasium
Trafikken er tæt på indfaldsvejene til Århus om morgenen.
Vær derfor opmærksom på, at det tager længere tid end forventet at nå frem til Århus Statsgymnasium om morgenen.


