Citat

Et citat er, når du har et uddrag af et andet materiale direkte kopieret/skrevet over i din tekst. 

Et citat kan have flere funktioner. Hvis du vælger at medtage et citat, er det vigtigt, at det bruges til noget. Det skal kommenteres, vurderes og bruges til at besvare din opgaveformulering - ellers er det overflødigt. Et citat taler aldrig bare for sig selv.

Citatet skal markeres tydeligt i teksten, normalt med anførselstegn før og efter, så citatet er tydeligt at adskilt fra dine egne ord.

Et citat er normalt kortere end 3 linjer. Længere citater anbringes indrykket på siden og skrives evt. med mindre linjeafstand. Eventuelle udeladelser i et citat markeres med (...).

Et citat skal altid være ordret korrekt.

Du skal altid skrive i en litteraturhenvisning umiddelbart efter citatet, hvor du har det fra.

Husk, at du også skal lave litteraturhenvisninger, selvom du kun baserer din tekst på noget materiale og ikke citerer direkte. Dette kaldes en parafrase.