AT-synopsis

En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen er således ikke den færdige besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave.

Synopsen skal have et omfang på 3 – 5 sider á 2400 tegn (inklusive mellemrum), og den er derfor ikke en fuldstændig besvarelse af opgaven. Synopsen skrives i to fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau.

Synopsen er udgangspunktet for den uddybende samtale med eksaminator og censor. Synopsen skal derfor være åben for uddybninger, tilføjelser og ændringer.

Synopsen skal på de 3-5 sider indeholde:
- titel og angivelse af fagkombination
- problemformulering
- præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med
- diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene
- konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
- en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
- litteraturliste
- en perspektivering til studierapporten

 

PROBLEMFORMULERING
I problemformuleringen præsenterer du den sag, du vil arbejde med. 

Problemformuleringen behøver ikke at være udformet som klare spørgsmål, men en god problemformulering vil ofte kunne omdannes til spørgsmål. 

Problemformuleringen kan også være formuleret som en hypotese, som du ønsker at få be- eller afkræftet.

Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen. Det kan være en god idé i sidste fase af arbejdet med synopsen at lægge problemformuleringen og hovedkonklusionen ved siden af hinanden og se, om der er sammenhæng. Konklusionen skal være dit korte svar på problemformuleringen.

Se eksempler nederst på siden.

UNDERSPØRGSMÅL
Underspørgsmål er de spørgsmål, som du vil arbejde med for at løse dit problem.

Det er altså en række spørgsmål vedrørende din sag, som du vil besvare ved hjælp af din opgave. Det er vigtigt, at spørgsmålene opstilles i en logisk rækkefølge, og at der er en rød tråd igennem de underspørgsmål, som skal lede dig frem til konklusionen på din opgave.

DISKUSSION AF MATERIALER, METODER OG TEORIER
I diskussionsafsnittet skal du forholde dig kritisk til dit materiale. Herunder skal du vurdere, hvilke metoder fagene har anvendt for at komme frem til velbegrundet viden om sagen.

Det vigtige er ikke, at du kan sætte etikette på metoder, som fx hermeneutik, men at du kan reflektere over metode og teori i dit materiale og i din egen fremgangsmåde.

Refleksioner over metode og teori skal ikke nødvendigvis optræde i et selvstændigt afsnit, men kan med fordel integreres i besvarelsen af underspørgsmålene.

SAMMENFATTENDE KONKLUSION
Den sammenfattende konklusion er dit svar på problemformuleringen.

LITTERATURLISTE
En systematiseret liste over det anvendte materiale.

Se eksempler nederst på siden.

PERSPEKTIVERING
I perspektiveringen skal du forholde den konkrete sag til tidligere at-forløb. Perspektiveringen kan således både være en metodisk og en indholdsmæssig sammenligning.

EKSEMPLER - PROBLEMFORMULERING
Eksempel 1

Hvilke forandringer i landbrugsstrukturen og hvilke kemiske opdagelser skabte forudsætningerne for den danske smørproduktions succes?

Eksempel 2

Hvordan bliver kemividenskaben overført til industrien, og hvilken rolle får den kemiske forskning på længere sigt? Dette vil blive undersøgt med udgangspunkt i kryolitindustrien.

Eksempel 3

Gennem tiden har samfundsstrukturerne ændret sig – og derved også individets rolle. I det senmoderne samfund er individualiseringen kommet i højsæde, og dermed ses alt i et subjektivt lys – selv virkeligheden. Identiteten er nu blevet flydende, og den består nu af forskellige roller på livets forskellige scener. Disse tendenser har medierne og den moderne teknologi taget til sig i form af leg med genrekoder og relationer til virkeligheden. Serien Klovn er et eksempel på denne selviscenesættelse – hvad er virkeligt? Og hvad er spin?

Eksempel 4

I forbindelse med krigsførelse, navigation og forudsigelse af vejret har man ofte brug for at kunne danne sig et overblik over en udvikling, man ikke kan se med det blotte øje. Enten fordi det er mørkt, tåget eller uoverskueligt. I den forbindelse har man derfor været nødt til at lave et overvågningssystem: Radaren.  Selvom det er næsten 100 år siden, at dette blev muligt, betragtes det stadig som en moderne teknologi, som stadig videreudvikles og forfines. Men hvordan virker den? Og hvordan anvendes den i overvågningen i dag?

EKSEMPLER - LITTERATURLISTE
Angivelse af litteratur fra papir:

Andersen, Frode og Halkjær, Erik: Geometrisk optik. Gyldendal 1972.
Anvendt forkortelse: Andersen og Halkjær.

Hvis der er flere end to forfattere, kan man anvende ”med flere”, som forkortes ”m.fl.”:
Carstensen, Jens m.fl.: MAT C (2. udgave). Systime 2010.
Anvendt forkortelse: Carstensen m.fl.

Hvis titlen stammer fra et tidsskrift eller fra en bog med bidrag af flere forfattere, kan den angives sådan:
Morsing, Ole: En forfatter bliver til. I Bugge, David og Morsing, Ole (red): Thomas Mann i syv sind. Anis 2008.
Anvendt forkortelse: Morsing.

Bemærk, at titler i alle eksemplerne er skrevet med kursiv.


Angivelse af internetside:

Tycho Brahe-biografi fra Wikipedia
http:// en.wikipedia.org/wiki/Tycho_Brahe
Siden sidst redigeret 23/8 2011 og læst 5/10 2011.
Anvendt forkortelse: Wikipedia, Tycho Brahe.


Henvisninger
En henvisning i en note kan se sådan ud:

Andersen, Frode og Halkjær, Erik: Geometrisk optik. Gyldendal 1972, side 43.

Eller (hvis forkortelser anvendes):
Andersen og Halkjær side 43.

Hvis et afsnit er skrevet på baggrund af viden fra flere bøger, kan man som note i begyndelsen af afsnittet skrive f.eks.:
Dette afsnit bygger på Carstensen m.fl. siderne 45-47 og Jensen siderne 123-124.

Tilbage til minileksikon