Essay

Essay dansk
Ordet essay betyder egentlig forsøg, og et essay er netop en tekst, der overvejer et emne eller et begreb og forsøger at nå frem til en ny forståelse. Essayets opbygning skal give det en rød tråd, men der kan være spring og overraskende sammenstillinger. Et essay har altså fokus og begynder med det konkrete eller personlige for at nå et mere generelt og alment niveau – Man går fra konkret til abstrakt. Fx kan man gå fra at skrive om sin yndlingskuglepen til at overveje skriveredskabers historie og betydning for menneskeheden.
Essayet kan således virke som en meget fri genre, men i gymnasiesammenhæng er der dels krav om, at man skal tage udgangspunkt i den tekst, der hører til opgaven, og dels krav om, at man skal vise sin danskfaglige viden og kunnen. Denne danskfaglighed kan fx være ens viden om genrer eller inddragelse af begreber fra litteraturanalyse eller analyse af retorik og argumentation. 


Essay engelsk
Et essay = en analyse og fortolkning af en given tekst. Det er en struktureret, sammenhængende fremstilling, der formidler din helhedsforståelse af teksten. Et essay består af en indledning, en hoveddel bestående af flere midterafsnit og en afrunding.

Tilbage til minileksikon