Noter bruges til dokumentation. De kan også bruges til forklaringer af begreber/ begivenheder, som ville fylde for meget i selve besvarelsen.
Typer: Der er således i hvert fald to typer fodnoter:
- Noter, der skal give en fuldstændig kildehenvisning til et konkret citat, til din inspiration til et afsnit/kapitel eller til den litteratur/det materiale, som afsnittet bygger på.
- Noter, der bruges til en kort faglig forklaring/definition af et formodet ukendt fagudtryk.
Placering: Noter (som rene litteraturhenvisninger) kan, hvis der kun arbejdes med et enkelt eller to værker placeres i teksten, fx (Helle Helle, s. 12). Noten placeres altid efter det afsnit, som den dækker.
Ved fodnoter (eller slutnoter): Noterne er nummererede og markeres med fortløbende tal i opgaven,
- sådan: xxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxxxx 1) eller xxxxx xxxx xxxx xxxxx 1
Selve noten med litteraturhenvisning eller begrebsforklaring anbringes nederst på den side, hvor citatet eller afsnittet/kapitlet starter. Noterne forsynes med samme nummer, som angivet ovenfor og er normalt skrevet med en mindre skrifttype end selve besvarelsen. Noterne kan også anbringes i slutningen af opgavebesvarelsen, så kaldes de slutnoter.
De fleste tekstbehandlingsprogrammer har faciliteter til automatisk styring af fodnoter.
Eksempler klik her.