10.10.2019 kl. 11:50

ÅSG – for tredje år i træk i finalen

Igen i år var drengefodboldholdet til den årlig regionale fodboldturnering på Langkjær Gymnasium. Vi var kommet i en overkommelig pulje med Egå, Katedralskolen, Horsens Gymnasium og Langkjær, så der var stor optimismen inden turneringen startede.

Første kamp mod Egå (sidste års semifinalister og klart sværeste modstander i puljen) viste sig at være en stor mundfuld, men takket være godt målmandsspil af Nichlas Naybin sluttede kampen 0-0. Desværre kom Jonas Rønne slemt til skade i starten af kampen og måtte hentes af en ambulance. Det var en hård start for ÅSG´s drenge.

Næste kamp mod Katedralskolen var ÅSG storfavoritter. Vi spillede rimeligt godt med masser af chancer, og Mathias Kammer bragte os fortjent foran kort inde i 2. halvleg. Med 30 sekunder tilbage fik Katten udlignet efter en målmandsdrop – og kampen sluttede desværre 1-1. Det forunderlige ved fodbold er, at man med en chancestatstik på 10-1 i ÅSG´s favør alligevel kan spille uafgjort.

De andre kampe i puljen havde desværre udviklet sig sådan, at vi skulle vinde de sidste to kampe mod Horsens og Langkjær for at komme videre til semifinalen, så drengene var under maksimalt pres.

I kampen mod Horsens fik Villads efter en glimrende solotur tilkæmpet sig et straffespark. Her var Henrik sikkerheden selv fra 11 meter pletten 1-0 til ÅSG, som blev kampens resultat.

Sidste kamp mod lokalrivalerne fra Langkjær skulle afgøre ÅSG´s videre skæbne. Langkjær havde fået mega stor opbakning med ca. 150 elever på sidelinjen, så stemningen var god. Der var dog markant klasseforskel, hvor vi ret hurtigt kom foran 3-0 på mål af William, Johan D og ”superindskifteren” Magnus fra 3t. Kampen endte 3-1 og vi var igen i semifinalen.

Semifinale mod Risskov

I semifinalen skulle vi møde Risskov som suverænt havde vundet deres pulje. Det blev en svær kamp, hvor Risskov havde en lille overvægt i spillet og takket være godt målmandspil af Nichlas endte kampen 0-0, og vi skulle i straffesparkskonkurrence. Her skulle vi helt ud i 8. spark inden Anas med nerver af stål scorede stensikkert på straffe og blev matchvinder - ÅSG var igen i finalen.

Tæt finale mod Marselisborg

Finalemodstanderen var Marselisborg som stillede med en del AGF spillere – her havde vi alt at vinde og intet at tabe.  Den ordinære kampe endte 0-0, og vi måtte i 2 gange 5 minutters forlængelse. Desværre scorede Marselisborg et meget flot mål efter en uheldig clearing fra vores forsvar.  ÅSG satsede de sidste 4 minutter med Kammer i front, og det skabe 2-3 store chancer i slutningen af kampen, hvor også Nichlas målmand var med helt med fremme ved to hjørnespark. Kampen endte 1-0 til Marselisborg, som når alt kommer til alt var de fortjente vindere.

Efter kampen spurgte trænerne fra nogle af de andre skoler, hvad ÅSG gjorde for altid at klare sig så godt i turneringen.

Hertil svarede jeg: ”hos os har vi en særlig ”ÅSG ånd” med fokus på fightervilje og sammenhold – vi spiller som et hold”……..så mon ikke vi ryger i finalen igen næste år.

Bruttotruppen til drengefodbold 2019

Nichlas Naybin 1g,  Mathias Kammer 3z, Aske 3t, Jonas Rønne 3d, Johan Madsen 3u, Henrik 3u, Villads 3x, Johan 3h, Sejer 3h, Morten Holmboe 3d, Magnus 3t, Anas 2w, Albert Bøcher 3a, Frede Aakjær 3u, Kristian Kammer 1g, William Pank 3a.