04.06.2019 kl. 09:53

Overgangsdag 14. juni

 Fredag eftermiddag den 14. juni får vi besøg af rigtig mange af vores kommende 1g'ere - de er i lighed med tidligere år inviteret til overgangsdag; et par timer på ÅSG i selskab med nogle af vores elever og nogle lærere, som giver dem et første meget kort indtryk af ÅSG.

Vi arrangerer det sammen med UngiAarhus, og det har været en succes hvert år - eleverne prøver at gå op ad fortrappen, kommer lidt rundt på skolen og snuser ganske kort til noget fagligt. Så er det ikke så farligt at komme her til august.

Foto fra sidste års arrangement.