30.10.2017 kl. 10:39

Sanserum i Åby park

De tre 1.g billedkunsthold samt billedkunstelever fra 2.c udstiller i ugerne 44 - 46 med arkitekturmodeller på Åby Bibliotek under titlen "Sanserum i Åby park".

Modellerne er resultat af et forløb om arkitektur og stedsanalyse, hvor eleverne på baggrund af stedsanalyser i Åby Park (eks.: Hvad karakteriser Åby park i forhold til funktion, brugere, stemning, bevægelse? m.m.) alle er kommet med et forslag til en opkvalificering af Åby park: Små rum og steder, der taler til brugernes sanser og tilføjer eller fremhæver kvaliteter til parken.

Hver gruppe har udformet en 30X30 model i løbet af 2-3 lektioner samt en A3 planche, der forklarer gruppens intention.