Digital dannelse - gode råd til elever i 1g

­­Brug af it og digitale medier kan gøre godt for meget i gymnasiet. For eksempel kan det gøre informationssøgning hurtigere, give nye muligheder for samarbejde og gøre afleveringer flottere. Brugt forkert kan det imidlertid også være distraherende og indlæringshæmmende. Det er en udfordring for den enkelte elev at have mulighederne tilgængelige og samtidig komme uden om faldgruberne.

På ÅSG arbejder vi aktivt med at kvalificere elevernes brug af digitale værktøjer. Det er vigtigt, at dette arbejde understøttes af en bevidsthed hos eleverne ud over skoletid, og derfor har vi her samlet nogle anbefalinger. Overordnet set handler det om at gøre fristelser mere besværlige for vores elever frem for, at de skal bero sig på viljestyrke. Og kære forældre: hjælp dem med det:

follow link ·         Brug software mod software: Google f.eks. distraction apps, productivity apps og self control apps og se, hvad der passer til jer.

·         Adskil arbejde og fritid. Igen: Ideen er at gøre det besværligt at falde for fristelsen, når man arbejder. Brug en separat arbejdsbrowser. Om muligt en separat studiepc uden spil eller lignende. Slå notifikationer fra. Sæt telefonen på flytilstand. Læg den i tasken. Det er bevist man er dårligere koncentreret, hvis man kan se den, selv om den er slukket. Få evt. en separat spillekonsol og hold studiepc´en fri for fristelser.

·         Arbejd ½ time ad gangen. Brug helst et nedtællingsur,  www.tagtid.dk, eller til nøds nedtællingsuret i telefonen. Pauser fra arbejde ved skærm, hvor man så ser på skærm, lader ikke hjernen op. Lad op, i pausen, som stenalderfolk ville have gjort det. Teknologifrit. Med bevægelse, samvær, frisk luft, og fysisk aktivitet. Det lader intelligensen bedre op.

·         Telefonen ud af soveværelset - og brug ikke telefonen som vækkeur. Det fører ofte til netsurfing om aftenen, hvor man er træt, og selvkontrollen er lavest. Dårlig søvn giver dårlig indlæring. Fjern mobilen. Brug et vækkeur.

·         Tal sammen, om hvornår det er tid til langsigtede vs. kortsigtede mål i forhold til skolegangen og undervisningen. Sørg for, at der også er tid til det sjove. 

 Digital Dannelse er også at vide, hvad man gør hvor - og hvornår.

source Venlig hilsen

Erik Traun, Psykolog på ÅSG