Layout

Brug gerne skriftstørrelse 11 eller 12 (afhængig af skrifttype).
Lav gerne 1,5 linjeafstand, så teksten bliver letlæselig.
Husk sidehoved og sidefod. Husk sidetal!

Inddrag gerne figurer og illustrationer, men husk at de skal bruges og ikke blot være fyldstof.

Sørg for at inddele opgaven i afsnit med relevante overskrifter og sørg for, at det grafisk er tydeligt, hvad der er over- og underoverskrift samt brødtekst. Tænk over, om siderne i din opgave fremstår overskuelige, og vær konsekvent med at bruge samme layout-system i hele opgaven.

Under ‘layout’ i Word kan du finde forskellige layoutskabeloner.

Hvis du skriver en opgave med mange formler, skal du kun lave en formlen på hver linje, og du skal sørge for at der er god plads omkring hver formel.