Pædagogisk råd på ÅSG

Formål

PR handler om didaktik og pædagogik, om undervisning og om skolens praksis i øvrigt i forhold til eleverne. PR har til formål at bidrage til at styrke arbejdsfællesskaberne på ÅSG ved at give plads til dialog, inspiration og erfaringsudveksling mellem skolens pædagogiske personale. Det skal tilstræbes, at så mange udvalg som muligt får tid på et PR-møde i løbet af et skoleår, sådan at alle kolleger får mulighed for indflydelse og inddragelse.

Dagsorden

På initiativ af PR-formanden besluttes og udarbejdes dagsorden udarbejdes af Koko i samarbejde med rektor. Alle opfordres til at kontakte Koko, rektor eller PR-formanden med ønsker til dagsorden. Det skal tilstræbes, at der på alle PR-møder er tid til dialog og meningsudveksling. Der afholdes ca. 4 PR-møder på et skoleår.

Deltagere og mødepligt

Alle ansatte lærere og hele den pædagogiske ledelse er medlemmer af PR. Der er mødepligt til PR-møderne; evt. afbud meldes til rektor. Efter behov kan andre inviteres med til møderne, fx andre personalegrupper på skolen, eksterne oplægsholdere eller repræsentanter fra skolens elevråd.

Mødeledelse

Mødet ledes af PR-formanden, med mindre denne for enkelte møder efter aftale med rektor har uddelegeret mødeledelsen.

Koko og DF, maj 2024

 

PR-formandens opgaver

PR-formanden vælges på sidste PR-møde i et skoleår. Alle skolens undervisere, excl. uddannelsesledere og rektor, er valgbare. Valgperioden er 2 år, med mulighed for genvalg.

PR-formandsopgaven tildeles timer i opgaveporteføljen, jf. Opgavefordeling på ÅSG.

PR-formanden er født medlem af Koko.

 

PR-formanden skal

- være opmærksom på, hvilke emner der kunne være aktuelle og/eller relevante at tage op i Koko og PR.

- sikre, at det på Koko-møder drøftes, hvad der skal op på de næstfølgende PR-møder

- være opmærksom på, at skolens adhoc-udvalg får plads på dagsordenerne til PR

- sikre, at der er en tilpas variation af emner og hensigtsmæssige arbejdsformer på PR-møderne, sådan at forskellige synspunkter kommer frem, og sådan at alle faggrupper tilgodeses og inddrages

- lede PR-møderne og herunder fremme en god debatkultur

- sørge for at cleare dagsorden med rektor og udsende dagsorden ca. 1 uge før mødets afholdelse.

Desuden påhviler det PR-formanden at reservere lokale og sikre forplejning til møderne.

 

DF, maj 2024