Print via web

Gå ind på print.supportcenter.dk og konfigurer printere (dvs vælg dem, du kan bruge)

Man printer en hel fil (Word, Excel eller PDF - ikke andet!) eller en webside.

Hvis man kun skal printe en del af et dokument, eller hvis det ikke er Word, Excel eller PDF, så kan man lave sin egen PDF.

Man kan fra print.supportcenter.dk også vælge at installere en driver, så man kan printe direkte, når man er på skolens net.
Enhver udskrift kommer i kø (ekspederes i rækkefølge) - det hjælper ikke at trykke print igen og igen, det hele kommer ud til sidst!

Hver printer har et navn, fx ASG_Elev_Kopiprinter eller ASG_Elev_Printer2

TIP: Brug ikke musen til at klikke på et printikon! 
Brug i stedet Ctrl+P (mac: Cmd+P), så får du mulighed for at se, hvilken printer, du skriver ud til - og kan ændre det, hvis du vil.

 

Udprintning er ikke gratis
Skolen bruger hvert år mange penge - rigtigt mange penge! - på drift af printere, toner, papir, CopyDan-afgifter osv. 

At kunne skrive ud er en naturlig og nødvendig del af den computeriserede skolehverdag, og vi tilstræber at der overalt er let adgang til en printer. 
Men alt for tit ser man unødvendige udskrifter ligge og flyde. Nogle printer lige et par ekstra gange, hvis det går for langsomt ved printeren, hvorefter de overskydende udskrifter går direkte i papirkurven, når de kommer ud - og udkommer de, hvis de ikke eksplicit bliver slettet fra printerkøen!

Vi har imidlertid et system til styring af udskrifter på skolens printere, og vi har nu valgt at sætte begrænsning på.
Systemet hedder PCounter og indeholder en konto for hver bruger på skolens netværk. Ved udskrift trækkes der fra kontoen for den bruger, som er logget på den pågældende pc. Når kontoen går i nul, kan den pågældende bruger ikke længere skrive ud. Kontoen dækker alle skolens printere.

Hvad koster det?
En almindelig sort/hvid udskrift i A4 koster ét "klik" pr. side. D.v.s. at der tælles ned på printkontoen. Der er ikke fri adgang til farveprint. Elever i billedkunst og design kan printe i farver efter aftale med faglærerne.

Hvad har jeg tilbage?
Man kan løbende se sin kontos saldo (altså hvor mange klik, man har tilbage) ved at logge på print.supportcenter.dk.

Skal man betale?
Det er ikke tanken, at man ved normal brug skal betale for at skrive ud i skolesammenhæng, så ved skoleårets start får alle tildelt et antal klik på kontoen. Hvis man bruger dem op, kan man købe en opfyldning på kontoret eller i studieområdet. Evt. ubrugte klik på kontoen overføres automatisk til det følgende skoleår.

Er der særlige forhold, som begrunder et større forbrug end normalt, kan manmåske bevilges en administrativ forhøjelse uden at betale.

Klikprisen er p.t. 50 øre.
 
Sidst redigeret af KP den 08-08-08