Sygdom

Procedure ved sygemelding på ÅSG - personale

 

Sygemelding

- Skal normalt ske telefonisk før arbejdstids begyndelse (kl. 7.45-8.00)

Hvis kontoret har lukket, fx pga ferie, sker sygemelding pr. mail til postmodtageren.

 

Dokumentation

Der kræves normalt ikke dokumentation ved sygdom af kortere varighed.

Hvis sygdommen viser sig at være længerevarende kan det blive aktuelt at indhente en mulighedserklæring, som har til formål at fastholde den ansatte i arbejde

 

Ferie under sygdom

Sygdom, herunder deltidssygemelding, er normalt en feriehindring, og det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at planlægge og afvikle ferie under sygdom. Der ydes erstatningsferie for allerede planlagt ferie, som ikke kan afholdes på grund af sygdom.

Hvis en medarbejder alligevel ønsker at afholde ferie under sygdom, skal medarbejderen aftale dette med kommunen og fremsende dokumentation for aftalen til ÅSG.

 

Sygdom under ferie

Omvendt – bliver en medarbejder syg i en ferie, fortsætter ferieafviklingen uændret. Der kan efter 5 dages sygdom ydes erstatningsferie for yderligere sygedage; det er her en forudsætning, at medarbejderen fremviser lægeerklæring for de første 5 sygedage.

Ved sygdom under ferie skal medarbejderen sygemelde sig som normalt, dvs pr.  telefon eller pr. mail om morgenen på 1. sygedag. 

 

Økonomi

ÅSG udbetaler fuld løn til medarbejderen under sygdom.

Ifm. sygdom, som strækker og ud over pt. 5 uger, vil ÅSG normalt kunne få sygedagpengerefusion fra kommunen. Refusionen udgør ca. 19.000 kr. pr. måned for en fuldtidsstilling.

Sygedagpengerefusion forudsætter, at medarbejderen samarbejder med kommunen, og herunder besvarer alle kommunens henvendelser rettidigt. I modsat fald stoppes refusionen. Refusionen ophører under alle omstændigheder, når medarbejderen har været syg 22 uger indenfor 9 måneder; så skal der i samarbejde med kommunen iværksættes andre tiltag.

Vedrørende opfølgning på sygdom, afsked pga. sygdom mv., se ÅSGs sygepolitik.

 

Særligt i forbindelse med Covid-19

Hvordan skal man som underviser forholde sig, hvis man er syg med Covid-19?

I forhold til den konkrete sygdom skal man følge de officielle retningslinjer; dvs. man skal isolere sig i hjemmet. Efter 48 helt symptomfrie timer er man ude af isolation, og man kan komme fysisk på arbejde.

Hvis man er syg, følger man de almindelige regler for sygdom, dvs. man ringer til skolen om morgenen og melder sig syg. Og er man syg, skal man ikke undervise, heller ikke virtuelt.

 

Hvordan skal man som underviser forholde sig, hvis man er hjemsendt?

Man kan som underviser være hjemsendt, enten fordi man er nær kontakt til en person på skolen, der er testet positiv for Covid-19, eller fordi man er nær kontakt til en person uden for skolen, der er testet positiv.

Man skal blive hjemme, man skal isolere sig, og man skal have taget to tests. Hvis den første test er negativ, skal man møde på arbejde umiddelbart herefter, men man skal stadig have taget den anden test.

Hvis du er hjemsendt, altså UDEN at være syg, følges flg. fremgangsmåde:

1.       På den første hele arbejdsdag, hvor du er hjemsendt, ringes til BN kl. 7.45, som ved sygdom. Fortæl,

a.       at du er hjemsendt, fordi du er nær kontakt

b.       at der på dine lektioner skal noteres ”virtuel”

c.       i hvilket omfang, der skal låses op for eleverne i lokalerne

d.       hvornår du forventer at vende tilbage igen, dvs. hvornår du forventer at have testsvar

2.       Hvis der undtagelsesvist skal flyttes lektioner, fordi de ikke kan afholdes virtuelt, kontaktes MG

3.       Hvis planen under punkt 1d holder, skal du møde på arbejde igen efter negativt testsvar. Hvis ikke planen holder, fx fordi testsvaret er forsinket, kontaktes BN igen om ny plan

4.       Hvis testen viser sig at være positiv, kontaktes DF på 2449 9192.