Eksamen og prøver

På gymnasiet er der eksamener hvert år. Skoleåret afsluttes med en eksamensperiode i juni med mundtlige og skriftlige eksamener. Det er kun de fag, du afslutter, som du skal til eksamen i, men ikke alle fag afsluttes med en eksamen. Dine eksamenskarakterer kommer sammen med dine årskarakterer på dit endelige eksamensbevis.

At gå til eksamen er en god træning i formidling og præsentation af et emne eller en problemstilling. Der er ikke noget som at formidle et emne for andre (særligt lærere), der gør, man virkelig får det ind under huden.
Man skal øve sig i at gå til eksamen. Jo flere gange man har prøvet det, jo lettere bliver det.

Hvert år er der årsprøver, hvor man får mulighed for at ”øve” en eksamenssituation. Årsprøverne kan både være mundtlige og skriftlige, og de bedømmes af lærerne på skolen.

Uanset hvilken uddannelse du vælger, er eksamen svær at komme uden om. Elever har det forskelligt med eksamen: for nogle er det en leg, for andre er det sveddryppende, nervepirrende. På ÅSG tager vi hånd om eksamensangst: du har mulighed for at snakke med din studievejleder eller gå til eksamenstræningskursus.

At gå til eksamen er en god træning i formidling og præsentation af et emne eller en problemstilling.