Skriftlige opgaver

click På gymnasiet skal man aflevere mange skriftlige  opgaver. Det skriftlige arbejde er vigtigt i alle fag på forskellige niveauer. Skriftligheden sættes højt på gymnasiet. At kunne formulere sig klart og præcist på skrift er vigtigt, uanset om du skriver en opgave i engelsk eller en rapport i biologi.

Til hver skriftlig afleveringsopgave vil læreren angive en elevtid. Elevtiden er den tid, det forventes, du bruger på opgaven. Den kan være en god rettesnor – særligt i starten af dine år på gymnasiet. watch Længden på de skriftlige opgaver varierer fra fag til fag. Mængden af opgaverne stiger gradvist, så du ender med at have flere i slutningen af 3.g end i starten af 1.g

På ÅSG vil vi gerne skabe et rum for fordybelse og en mulighed for dialog om det skriftlige arbejde. På skolens here læsesal har du mulighed for at fordybe dig, når timerne er slut. Det kan tit være lettere at få lavet sine opgaver i den koncentrerede atmosfære, der findes på skolen, end hvis man sidder derhjemme. I skolens lektiecafe kan du komme med alle dine spørgsmål og få svar. Kun ved at arbejde med og sætte ord på det, der er udfordrende, lærer man noget. Alle skal have mulighed for at få hjælp og vejledning med de skriftlige opgaver.

Igennem dine tre år på gymnasiet skal du lave en række større skriftlige afleveringer. Det er dansk-historie opgaven (DHO) i 1g , studieretningsopgaven (SRO)  i 2g og studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Alle tre opgaver fokuserer på det tværfaglige, skriftlige arbejde. Opgaverne er en god mulighed for fordybelse i studieretningsfagene og i de emner, du synes er mest interessante. 

På ÅSG vil vi gerne skabe et rum for fordybelse og en mulighed for dialog om det skriftlige arbejde