Fysik indenfor sygehusvæsenet

Onsdag var 2.z Fysik på besøg på Viborg Sygehus, hvor eleverne fik et spændende indblik i, hvordan fysik anvendes i sundhedsvæsenet. Besøget bød blandt andet på en rundvisning samt en række eksperimentelle øvelser, hvor teori fra gymnasiets fysikundervisning blev koblet til praksis.

Fokus var især på, hvordan fysiske principper bruges i forbindelse med medicinske scanninger og behandling af sygdomme. Det gav eleverne en konkret forståelse af, hvordan fysik spiller en central rolle i moderne diagnostik og patientbehandling.

Tilbage