Årets teaterkoncert: Lydproduktioner

Med lige dele opfindsomhed og stædighed trodsede eleverne på ÅSG tidens restriktioner og fik årets musikproduktion: 8000 TONER, til at lykkes.

8000 TONER var fortællingen om byens musik og lyden af generationers grundtone. En fortælling om en opblomstring, som blev grobund for et frugtbart musikalsk knudepunkt. I et forsøg på at finde ind til øjeblikkene, følelserne fra ”dengang”, dannede fortællingen ramme om et univers, en stemning, en lyd. En musikalsk tidsrejse gennem virkelighedens nøgterne ydre. Hvilke billeder vil vise sig?

Sceneproduktionen på ÅSG var traditionen tro en ethundrede procent produktion. Det vil sige, at alt det kreative, kunstneriske og praktiske arbejde udelukkende var udført af elever. Dette er samtidig også det, som gør forestillingen unik, idet den står på benene af et særligt fællesskab på tværs af årgange.

Tilbage