Kørners kunstkonkurrence 2022

D6. april fandt fernisering af Kørners kunstkonkurrence 2022 "Naturligvis" sted, på Vejle kunstmuseum.  Alberte 1.k vandt en flot 1.præmie, da John Kørner på et livestream fra sin udstilling i London præmierede 3 værker fra udstillingen.

Fra Vejle Kunstmuseum:

Kørners kunstkonkurrence er en årlig tilbagevendende konkurrence for alle landets gymnasieelever, hvor billedkunst- og designelever får muligheden for at blive udvalgt til at udstille på henholdsvis Vejle Kunstmuseum og Kastrupgaardsamlingen. Hvert år udvælger en dommerkomite de bedste værker som bliver præsenteret på de to museer.

I år er temaet NATURLIGVIS. Naturligvis tematiserer bl.a. naturen, landskaber, køn og etnicitet. Temaet lægger også op til en fortolkning af det unaturlige og det kunstige som kan opstå imellem mennesket og naturen.

Af de mange indsendte værker har dommerkomiteen udvalgt de 31 værker der udstilles. Blandt disse 31 værker bliver der udvalgt tre vinderværker som afsløres til ferniseringen på Vejle Kunstmuseum.

 

TIRSDAG - SØNDAG
11.00 - 17.00
ÅBENT 2. PÅSKEDAG OG 2. PINSEDAG

GRATIS ADGANG

VEJLE KUNSTMUSEUM
FLEGBORG 16-18, VEJLE

UDSTILLINGSPERIODE:
06.04.22 - 07.08.22

Tilbage