Minileksikon: Sådan skriver du DHO, SRO og SRP

Klik på overskrifterne nedenfor og læs om de konkrete dele nederst på siden.

Før skriveperioden

Problemformulering og opgaveformulering
Materialevalg

Den skriftlige opgave

Forside
Resume
Indholdsfortegnelse
Indledning + opgaveformulering

Hoveddel:
Hoveddelen er selve besvarelsen af din opgaveformulering. Hoveddelen inddeles i afsnit og underafsnit med overskrifter, der bruges til at generere indholdsfortegnelsen. Indholdet i hoveddelen er i vid udstrækning afhængigt af, hvilke fag du skriver i, men det tager altid udgangspunkt opgaveformuleringen. Du kan læse om nogle generelle aspekter her, men spørg dine vejledere, hvis der opstår andre spørgsmål.  
Hvordan skriver man i - 
          samfundsfaglige fag?
          naturvidenskabelige fag?
          humanistiske og kunstneriske fag?
     Argumentation
     Innovation
     Taksonomi
          redegørelse 
          bevis
          analyse eller undersøgelse
          diskussion eller vurdering
     Litteraturhenvisninger/fodnoter 
     Citater
     Figurer/illustrationer
     Delkonklusion

Konklusion og perspektivering
Litteraturliste 
Bilag

Det mundtlige oplæg

Disposition
Talepapir
     Opgavens konklusion(er) 
     Videnskabsteori
          Begrebspar
     Materialevalg
     Metoder

Minileksikon

Samfundsfag

Når du skriver større opgaver i samfundsfag, er der tre ting, som du altid skal have med i din opgave:

Teori/begreber

En samfundsfaglig teori eller et samfundfagligt begreb finder du oftest i samfundsfaglige undervisningsbøger, som IP&Ø, Politikbogen, Sociologi ABC el.lign. Du inddrager altid teorier eller begreber på undersøgelses- og diskussionsniveau, men det afhænger af din opgaveformulering, om der er begreber/teori i redegørelsen. Du bruger teori og begreber til undersøge din empiri, til at forklare din empiri eller til argumentation for/imod i diskussionen.

Empiri

Empiri er kort sagt eksempler fra virkeligheden. Empiri består af kvantitativ eller kvalitativ empiri. Kvantitativ empiri består af talmateriale - eks. meningsmålinger: hvor mange synes noget bestemt? eller andre målinger, eks. et lands BNP. Kvalitativ empiri består af tekstmateriale, det kan eksempelvis være interviews (både egne og andres), artikler eller taler.

Fiktivt materiale, som eksempelvis skønlitteratur, kan ikke indgå som empirisk materiale i samfundsfag, men kan give et afsæt til at undersøge noget i virkeligheden - vha. samfundsfaglig empiri og samfundsfaglig teori/empiri.

Aktualitet

I samfundsfag er der krav om aktualitet. Det betyder, at du ikke kan nøjes med at bruge samfundsfaglige begreber/teori på historisk materiale, men at der skal være noget, som undersøger eller diskuterer forhold i dag.